VELKOMMEN TIL KRONVILDTGRUPPEN.DK

FORSIDE   INFORMATION   KONTAKT   GLUDSTED HJORTELAV   KRONVILDT INFO   KRONVILDT DEBAT   BILLEDER   JAGTHISTORIER   SIDSTE NYT   NYHEDSBREV   DOKUMENTER   ALMEN INFO   VILDT & JAGT   LINKS   ADMIN. 13-09-2011 3 online ! Opstart af nyt hjorte laug. Onsdag den 16. November 2011 kl. 19.00 på Ruskær flugtskydebane. Ruskærvej 21 A 7441 Bording se mere information klik her OBS.! Nye jagttider på hjortevildt I år skal jægerne være ekstra opmærksomme, når jagten på kron- og dåhjorte går ind torsdag 1. september. Se venligst mere information klik her >>> Kronvildt kort med de nye jagtbegrænsninger (Kronvildt) og gældende jagttider fra April 2011 I udskrift venlig Adobe Acrobat pdf og grafikformat  format. Se rettelse til  kronvildtoversigten i Jæger nr. 9 I septemberudgaven af Jæger, som i disse dage er under omdeling, har der desværre indsneget sig en beklagelig fejl i den årlige kronvildtoversigt.(Klik Her) Kronvildtkort PDF format >>.<< (Kort i grafikformat   Billeder fra Kronvildtmøde Pårup Kro 25-3-2009 Se venligst flere billeder klik på ovenstående billede. LINK TIL MAX STEINAR ARTIKEL OM KRONVILDTMØDET     Statsskoven bliver hegnet ude 23-01-2009 kl. 10:10 Ole Tranberg er godt i gang med at sætte pæle op til det 1.400 meter lange hegn. FOTO: MAX STEINAR Besøg MAX STEINAR hjemmeside klik på grafik Kilde /MAX STEINAR Nu er landmand Ole Tranberg ved at gøre alvor af sit udsagn om at hegne Gludsted Plantage og dermed den store bestand af kronvildt ude, således at han får mulighed for at sikre en større procentdel af sine afgrøder frem til høst. Ole Tranberg trak sig fra sin post som landbrugets repræsentant i Hjortevildtgruppe Midtjylland i protest over, at myndighederne ikke tog hans og hans landmandskollegaers problemer alvorligt. Tranberg ønskede, at der skulle ske to ting: bestanden i Gludsted Plantage skulle halveres, og der skulle anlægges fodermarker inde i plantagen, således at dyrene ikke længere skulle hente deres føde på landmændenes marker. I særdeleshed hvis der igen skulle indtræffe et tørt forår og en tør sommer som i 2008, hvor krondyrene i stort tal søgte ud fra den knastørre plantage til de kunstvandede afgrøder på nabolandmændenes marker. Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, har i skrivende stund på de foreløbige jagter i Gludsted Plantage nedlagt 63 krondyr, hvilket er klar rekord, så den side af sagen ”arbejdes” der så at sige på, hvilket Ole Tranberg anerkender. Men han er decideret forurettet over miljøminister Troels Lund Poulsens ageren i sagen. - Ministeren var på besøg herude den 8. december, hvor han godt nok lyttede til, hvad jeg havde at fortælle – men hvorpå han lige bagefter på TV 2 Midt Vest lavede en lodret afvisning af, at det overhovedet kan komme på tale at lave foderagre inde i statsskoven. Han tog slet ikke mig og mine kollegaers problemer alvorligt, og han respekterede heller ikke, at et enigt Vildtforvaltningsråd allerede i september sidste år støttede mit forslag om at udlægge 5-10 procent af såvel private som statslige skove til vildtafgrøder (se nedenfor, red.). Det vil sige, at vi har en miljøminister, som ikke engang tager sit eget rådgivende råd alvorligt. Det kan jeg ikke være alene om at betragte som et stort problem! Fordi Ole Tranbjerg føler sig totalt afvist, har han besluttet at gøre alvor af sine trusler om at hegne statsskoven ude. Derfor er han langt fremme i arbejdet med at banke pæle i jorden langs sit skel. - Min plan er at opsætte et cirka 1.400 meter langt hegn, hvorved jeg mener at have taget størsteparten af problemet væk. Det er ikke noget, jeg gør med glæde. For det første flytter det bare trykket fra krondyrene til min nabo, og jeg har hele tiden sagt, at dette er en dårlig løsning. Det er heller ikke en holdbar løsning, hvis vi landmænd – tvungent af nød – skal hegne krondyrene ude af vore marker på den måde, men da Troels Lund Poulsen var totalt afvisende, er det min eneste udvej. Jeg kan ikke bære at blive ved med at miste penge. Ikke kun de penge, jeg mister, fordi dyrene æder og ødelægger mine kornafgrøder for mellem 50.000 og 100.000 kroner hvert år, men også fordi det er 8-10 år siden, at jeg blev tvungent til at stoppe med at dyrke kartofler, som dyrene desværre er helt vilde med. Dækningsbidraget for kartofler er 15.000-20.000 kroner pr. hektar, mens det kun er 3.000-4.000 kroner for eksempelvis vårbyg. Så jeg mister også penge på, at jeg ikke har frit afgrødevalg og kan dyrke kartofler. - Når diskussionen om kronvildt og markskader kommer op, har det ofte været bragt frem, at landmændene henter en stor jagtleje som kompensation? - Ja, det har jeg tit lagt øre til. Jeg lejer min jagt ud, men jeg får slet ikke det i jagtleje, som jeg mister på grund af skader, og fordi jeg ikke kan dyrke kartofler. Jeg har en fornemmelse af, at jeg måske kunne få mere i jagtleje, men jeg har det godt med mine jægere. De er af indlysende årsager heller ikke særligt glade for, at jeg nu hegner, så ingen er tilfredse med denne udgang. - Jeg havde aldrig regnet med så arrogant og useriøs et svar fra Troels Lund Poulsen. Jeg mener ikke, at miljøministeren er klædt fagligt godt nok på til at bestride sin post! Han henviser til, at han i henhold til skovloven ikke kan udlægge flere foderarealer i skoven. Men love er lavet af politikere, og det er jo netop derfor, at jeg har henvendt mig til ham som chef på området, så han og hans kollegaer – om nødvendigt – kan bringe loven i overensstemmelse med virkeligheden her i Jylland. Længere mod nordøst er landmand Jørgen Bryholt enig med sin kollega i, at krondyrene er blevet til et uholdbart problem. Han har i sommeren 2008 som en ud af seks lodsejere fået en såkaldt kalvetilladelse, en tilladelse til at nedlægge to kronkalve fra den 15. juli, i et forsøg på at skræmme dyrene væk fra sine marker. - Jeg skød kalven fra en førerhind, og hun og resten af rudlen løb 200-300 meter væk, og stoppede op. Førerhinden var den eneste, der blev stående med hovedet oppe – resten af dyrene gik i gang med at esse igen, så sultne var de! I modsætning til Ole Tranberg vil Jørgen Bryholt ikke opgive at dyrke de økonomisk mere rentable kartofler. For fire år siden hegnede han en del af strækningen mod statsskoven, samt i skellet over mod naboen. I februar eller marts kommer Hededanmark og hegner den sidste strækning. Dermed bliver der helt lukket af mod Gludsted Plantage over en strækning af cirka 1,6 kilometer, samt de 800 meter i skellet mod naboen. - Lige som Ole er det da ikke en løsning, jeg er stolt af. Men trods hegn på størsteparten af strækningen har jeg i år mistet ca. 75.000 kroner, og uden hegn overhovedet ville beløbet nok være det dobbelte, mener Jørgen Bryholt. Når trykket fra krondyrene bliver flyttet 100 procent over på de resterende naboer, har Jørgen Bryholt og Ole Tranberg begge en fornemmelse af, at flere af deres kollegaer vil gøre, som de har gjort, fra næste år. Steinar Nedennævnte er uddrag af referatet fra Vildtforvaltningsrådets møde den 18. september 2008: På baggrund af Rådets intense drøftelser konkluderede Anders Lassen (formand for rådet, red.) følgende: I lyset af, at VFR har behandlet sagen et utal af gange gennem årene, og at de tidligere forslag, herunder erstatning ikke har kunnet nyde fremme, og i erkendelse af problemets omfang, støtter VFR Ole Tranbergs synspunkter. Det vil sige at udgangspunktet er, at der ikke skal være erstatning for markskader, at der bør fastsættes lokale målsætninger for antal dyr/ha., f.eks. 1 dyr pr. 20 ha. På lokaliteter med en lav jordbonitet og ringe fødegrundlag. Samtidig bør der åbnes for ændringer af lokale jagttider, herunder muligheder for yderligere regulering. Endelig er der enighed i Rådet om, at der på såvel statslige som private arealer skal anlægges aflastende vildtafgrøder, der er konkurrencedygtige med de velgødede marker omkring skoven. Disse afgrøder bør udgøre 5-10 % af skovarealet.   Krondyrt naboskab Af ERIK NØRBY Jyllands-Posten Skader fra krondyr, der æder landbrugsafgrøder, er nogle steder så omfattende, at landmændene sætter kilometerlange hegn langs skoven.  Indhegning af statsskovene - udefra. Det bliver virkelighed flere og flere steder, hvor store flokke af krondyr morgen og aften foretrækker de frodige, velgødede marker udenfor frem for det forpjuskede græs inde i skoven. »Nu går jeg i gang med at sætte 1.400 meter hegn op ind mod skoven. En anden lodsejer her i området har sat fem km hegn op,« siger landmand Ole Tranberg, der er nærmeste nabo til den 3.500 ha store statsejede Gludsted Plantage sydøst for Ikast og repræsenterer landbruget i hjortevildtgruppe Midtjylland. Hans kollega i hjortevildtgruppe Vestjylland, konsulentleder Allan Lunde, bekræfter: »Flere og flere landmænd sætter hegn op ind mod skoven. Jeg har set hegn, der er længere end to km. En kartoffelavler fra Torsted nordøst for Ringkøbing jager flere hundrede krondyr ud af sin kartoffelmark hver dag. Det rammer forholdsvis få, men for dem bliver det værre og værre, for bestanden af krondyr vokser og vokser. De store dyr æder meget hver dag, og hvis 50 eller 100 kaster sig over den samme mark, bliver den ødelagt - også fordi dyrene tramper rundt,« siger Allan Lunde. Han har længe argumenteret for, at de ramte landmænd skal have kompensation for skaderne.Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder for, at vi får mere kronvildt, men det skal helst ske ved, at dyrene spredes til nye områder. Ønsker en fordobling »Vi ser gerne en fordobling på landsplan, og det kan ikke undgå at give problemer med vildtskader. I DN mener vi, at de ramte landmænd skal kompenseres, hvis de sår vildtafgrøder til krondyrene eller for de tab, de lider,« siger DN's vicepræsident, Poul Hald-Mortensen. Med de stigende kornpriser regner Ole Tranberg med at tabe op mod 100.000 kr. i år på grund af krondyrenes forkærlighed for hans bygmark, men han mener ikke, at erstatning er vejen frem. »Skove i områder med krondyr - også statsskove - skal i stedet forpligtes til at udlægge 10 pct. af arealet til permanente vildtagre. Og så skal der skydes nogle flere dyr,« siger Ole Tranberg. Skovrider Poul Ravnsbæk, Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, der bl.a. omfatter Gludsted Plantage, vil gerne komme naboerne i møde. Men et ønske om at så vildtagre i et tidligere stormfaldsområde er foreløbig stødt imod bestemmelserne i skovloven om, at fredsskovpligtige arealer skal genplantes. Desuden er alle statsskove certificerede for at fremme bæredygtig skovdrift, og det lægger begrænsninger på brug af gødning. Og uden gødning er det som havregryn uden sukker i forhold til markerne udenfor, som vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus i Skov- og Naturstyrelsen siger. »Vi hjælper gerne landmændene med skræmmemidler, og hvis det ikke hjælper, kan de få dispensation til at skyde kalve fra den 15. juli. Det har hurtigt den effekt, at dyrene holder sig væk. Men ikke ret mange landmænd søger om at få lov,« siger Sandor Hestbæk Markus, der også opfordrer til at skyde flere hundyr frem for hjorte.