|
Møde
afholdt den 2. juni 2009.
Efter at have kontaktet
naboer og lodsejere afholdte vi det første møde
i Gludsted Hjortelaug den 2 juni 2009. Der var
blevet kontaktet 30 – 40 personer, men der var
desværre en del der var optaget til anden side.
Vi var ca. 20 personer til det første møde, hvor
der var en god og positiv stemning. Der var
mange forslag fremme omkring muligheder for
regulering, fredninger etc. Der var enighed om,
at vi skulle arbejde for at der blev jagttid på
kalve fra 1. september igen. Der var flere
forslag omkring afskydning af hjorte:
Fredning af spidshjort
Fredning af spids- og
6-8ender hjorte
Man kunne ikke blive
enige omkring fredning af spidshjorte, pga at
man synes det kunne være svært at nå at se om
det var en spidshjort eller en hind når man var
på drivjagt. Derimod mente man at hvis man sad
på anstand var der jo ingen grund til at skyde
en spidshjort. Der var enstemmighed om at frede
6-8ender hjorte. Der var 2 der ikke kunne stemme
på deres konsortiers medlemmers vegne, men de
mente ikke at det blev noget problem med en
frivillig fredning af 6-8ender hjorte. Vi blev
også enige om at kontakte naboer og andre jægere
i området og opfordre dem til at medvirke til
denne fredning. Vi skulle også arbejde for at
det blev mere regionale fredninger og
afskydninger end det er i dag, da der er store
regionale forskelle i sammensætningen og
tætheden af bestanden.Vi blev også enige om en
kronvildt tælling den 1. september 2009 og om at
holde et møde igen i begyndelsen af februar
2010, hvor vi også ville lave en optælling over
hvad der var skudt.
Med venlig hilsen
Jørgen Bryholt
Christianshedevej 4
7441
Bording
Tlf.: 40 18 91 02
Mail.:
bryholt(@)post12.tele.dk
NB fjern ( ) ved @ |