|
Læs her hvorfor der kan være så stor forskel på hvornår dyret
dør.
Årsag og virkning i relation til dyrets død.
Dyret dør af chok uanset om det træffes med hagl eller kugle.
Forberedelse
De fleste dygtige og erfarne jægere kender garanteret til
anstrengelserne og kræfterne bag årets første bukkejagt - og der er
rigtig god grund til at gøre sig umage. Det er jo ikke for sjov, at
bagsiden af diverse ammunitions-pakker er spækket med tabeller og
fakta om afstande, kuglebaner og anslagsenergier. Skuddet skal være
dræbende og helst så dræbende, at dyret styrter til jorden med det
samme - også selvom første skud ikke træffer optimalt.
Anatomi
For nærmere at forstå hvad der sker, når man træffer et dyr, er et
minimalt kendskab til dyrets fysiologi og anatomi nødvendigt.
Det er først og fremmest nødvendigt at vide, hvordan det lille
kredsløb, med lunger og hjerte, samt det store kredsløb, med krop og
hjerte, fungerer i relation til nervesystemet.
Et muligt svar
Artiklen her er ikke facitlisten på, hvad der sker i hver eneste
jagtsituation, men derimod et værktøj Du som jæger kan bruge i
forståelsen af og forberedelserne til en vellykket fuldtræffer.
De følgende eksempler gælder for pattedyr, i denne sammenhæng især
for råvildt eller tilsvarende vildtarter.
Chok
| Af Dyrlæge Christian Sonne
Hansen |
|
Skematisk fremstilling af karsystemet hos pattedyr.
Karsystemet
Opbygningen af karsystemet eller kedsløbssystemet er ens i alle
pattedyr.
Arterier (pulsårer) fører iltet blod væk fra hjertet, mens venerne
fører afiltet blod tilbage til hjertet. Mellem arterier og vener er
et fintmasket net af tynde årer (kapillærer eller hårkar) der
forsyner organer og muskler med ilt og næringsstoffer fra blodet.
Ofte omtales karsystemet som bestående af to elementer:
Det lille karsystem der består af de kar, der fører blod til og fra
lungerne.
Samt det store karsystem der består af de kar, der fører blodet ud i
legemets øvrige områder og tilbage til hjertet igen.
Chok
Chok er en fællesbetegnelse for en række medicinske tilstande, der
alle har det til fælles, at blodtrykket falder dramatisk. Hvis
blodtrykket i et menneske eller et dyr er meget lavt i blot en kortere
periode svigter blodforsyningen til hjernen og organerne, og døden
indtræder hurtigt.
I lægeverdenen taler man om tre forskellige former for chok:
Det neurogene chok, som bedst kan oversættes til et psykologisk chok.
Man kender det fra personer der har været udsat for noget voldsomt,
f.eks. en trafikulykke. Blodet løber fra hovedet og personen besvimer
hvis ikke, man får den pågældende ned at ligge i en fart. Værre
er, at bevidstheden kan forblive, mens livsvigtige organer drænes for
livsvigtig blod.
Chok
Centralnervesystemet hos pattedyr.
Nervesystemet
Nervesystemet er delt op i det centrale nervesystem (CNS) som består
af hjernen og rygmarven, og så det perifere nervesystem som udgår
fra CNS.
Det perifere nervesystem består af to systemer.
Et vi selv styrer ved hjælp af bevidstheden og f.eks. bruger til
bevægelse (det kaldes det somatiske nervesystem) og et andet
system, som vi ikke er herrer over, men som døgnet rundt fungerer
helt af sig selv (det autonome nervesystem).
Det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem er atter opdelt i to systemer. Ét der
styrer kroppen i retning af beredskab (aktivitet; det sympatiske) og
et andet der styre i retning af fordøjelse og søvn (afslapning;
det parasympatiske).
Alle disse avancerede mekanismer fungerer helt af sig selv, hvad
enten man er jæger eller forårsbuk.
Det er det autonome nervesystem, som får hjertet til at pumpe
langsomt eller hurtigt og som får lungerne til at optage mere eller
mindre ilt i forbindelse med beredskab (fare), og som styrer
parring, fordøjelse osv. - altså de basale nødvendige handlinger
som vi ikke går og tænker på i hverdagen.
Disse handlinger styres af ydre og indre stimuli som lyde,
synsindtryk, på virkning af følesansen, lugtesansen, psykologiske
indtryk som træthed, frygt osv.
Det autonome nervesystem styrer kroppen og regulerer de enkelte
funktioner ved at påvirke muskelceller i hjertet og glatte
muskelceller i tarmen og blodkar
Det cardiogene chok skyldes, at hjertet beskadiges eller af andre
grunde holder op med at fungere helt eller delvist.
Det haemorrhagiske chok som skyldes, at der går hul på karsystemet.
I dette tilfælde kan der være tale om både ydre og indre læssioner.
Det vil sige, at såvel en overskåret halspulsåre som et skudhul i
en af de store blodårer vil udløse et såkaldt haemorrhagisk chok.
Chok
Skud
Hvis nerve- eller karsystemet - for eksempel som følge af skud med
kugle/hagl - bliver påvirket udefra, kan dette dræbe dyret øjeblikkeligt.
Rammes dyret f.eks. i centralnervesystemet, altså i hjernen eller i
rygmarven så denne "klippes over" vil dyret dø på stedet,
fordi der sker en "kortslutning". Kortslutningen sker fordi
alle nerveceller i hjerne og rygmarv er afhængige af hinanden for at
kunne opretholde den normale fysiologiske balance såsom blodtryk,
hjertefrekvens og så videre.
Hvis denne forbindelse afbrydes går alt i sort. Mange jægere har
oplevet hvordan et dyr kan dø i knaldet, og når man kender
forklaringen er der er heller ikke noget mærkeligt ved, at en sådan
træffer får dyret til at falde om og dø omgående.
Hvis dyret derimod rammes non-CNS (udenfor centralnervesystemet) og
samtidig påvirkes af neuro-psychogene indtryk er der mulighed for, at
dyret ikke falder om, men i stedet sætter i spring og tilbagelægger
længere distancer.
Jagten
For at beskrive de situationer som kan opstå, er det nødvendigt at
inddele jagten i hagl- og riffeljagt. I den forsatte beskrivelse
forudsættes det, at der benyttes korrekt kaliber, haglstørrelse og
skudafstande.
Hagl
Når der jages med hagl rammes dyret som regel på bladet. Haglbygens
centrum vil herefter ramme dyret i hjerteregionen og medfører to
former for skader dels ved direkte at fortsætte ind imellem ribbenene
dels ved fra ydersiden at af- og omsætte anslagsenergien til en form
for "tryk"-energi i dyret.
Man kunne forestille sig, at de hagl som fortsætter ind mellem
ribbenene vil kunne ødelægge blodkar udenfor og måske også
indenfor brysthulen og at "tryk"-energien forplantes i
hjerteregionen med beskadigelse af hjertet og måske hjertestop til følge.
Endelig vil den neuropsychogene påvirkning af dyret (dvs. høre-, føle-
og evt. synsindtryk) være en medvirkende årsag til, at dyret dør.
Chok
Ovenstående skader vil nemlig resultere i, at dyret går i chok.
Chok er det fænomen hvor der pludselig er for lidt blod i
hjertekarsystemet til, at det normale blodtryk og dermed den normale
blodgennemstrømning i organer og muskler kan opretholdes. Et
faldende blodtryk betyder, at hjernen og organerne får for lidt
blod, og det vil hurtigt få et dyr til at dø.
Død i knaldet
Når man rammer et dyr korrekt med hagl, er den samlede chokvirkning
fra vævstraumer som følge af anslagsenergierne og sanseindtrykkene
fra slag, lyd og lugt som regel så stort, at det dør på stedet.
Dyret dør altså som følge af neurogent og haemorrhagiskchok (i sjældne
tilfælde også cardiogent - hvis hjertet beskadiges).
Kugle
Går man i stedet på jagt med riffel, kan situationen være noget
anderledes. Her er anslagsenergierne og de samlede sanseindtryk fra
lyd, lugt og hørelse nemlig ikke altid nok til, at dyret falder på
stedet; chokvirkningen er simpelthen ikke stor nok.
Igen kan jagten inddeles i træffere i og udenfor hjertet.
Mange har oplevet, at et dyr ramt perfekt i hjertet er løbet fra
skudstedet i fuldt spring.
Det lyder jo mærkeligt, for umiddelbart skulle man tro, at dyret
ville dø som følge af blodtab og hjertetraumer- altså
haemorrhagisk og cardiogent chok.
Sammenlignet med hagljagten er der dog nok to væsentlige forskelle;
nemlig de neuropsychogene sanseindtryk som følge af lyd og slag.
Skuddet og slaget fra et haglgevær er nok en voldsommere oplevelse
end skuddet og slaget fra en riffel der affyres på længere af
stand, og som ikke på samme måde "slår" på dyrets
overflade.
Gå til top
Når dyret rammes af riffelkuglen, vil det kunne nå at opfange
faren, og binyrernes adrenalin produktion vil være tilstrækkelig
til, at dyret kan forsætte med at løbe. Det sker fordi adrenalinen
får de perifere kar i organer og væv vil trække sig sammen og
dermed øge blodtrykket tilbage mod det normale niveau.
Dette er dog kun en stakket frist, idet det haemorrhagiske og
cardiogene chok (blod- og funktionstabet) hurtigt vil medføre
dyrets død. Det neurogene chok kan muligvis også her spille en
rolle.
Rammer man dyret udenfor hjertet vil det dø af haemorrhagisk og måske
neurogent chok, men det vil tage længere tid før dyret forender.
Fortsat forskning
Når alt dette er sagt, så skal det også understreges, at der i
sager af denne art ikke findes nogen facitliste. En lang række
videnskabelige og militære institutioner over hele verden forsker
stadig i, hvad det er der sker, når et dyr eller et menneske bliver
beskudt.
Kun en ting er sikker. Når det drejer sig om jagt, så gælder det
om, at udføre drabet så hurtigt og konsekvent som muligt. Dette
ansvar skal den enkelte jæger være klar til at påtage sig, ved til
stadighed at stræbe efter den optimale kombination af præcision og
ammunition.
Acknowledgement - kilder
Warberg, J. (1991): Human Fysiologi. 2. udgave, 1. oplag, Polyteknisk
Forlag, Lyngby, Denmark, 432 pp.
Ganong, W.: Physiology. 15. edn., Appleton&Lange, Connecticut,
USA, 754 pp.
Slauson, D.O. and B.J. Cooper (1990): Disturbances of blood flow and
circulation. In: Slauson, D.O. and B.J. Cooper: Mechanisms of Disease
(2nd edn.). Williams and Wilkins, Baltimore, USA: pp. 89-166.
Leifsson, P. (2000): pers. komm. Cand.med.vet., phd, Pall Leiffson,
Royal Veterinary and Agricultural University of Copenhagen, Denmark.
Laboratory of Pathology, Institute of Pharmacology and Patho biology,
Bülowsvej 17, 1870 Frb. C, Copenhagen, Denmark.
Gå til top
|
