VELKOMMEN TIL KRONVILDTGRUPPEN.DK

FORSIDE   INFORMATION   KONTAKT   GLUDSTED HJORTELAV   KRONVILDT INFO   KRONVILDT DEBAT   BILLEDER   JAGTHISTORIER   SIDSTE NYT   NYHEDSBREV   DOKUMENTER   ALMEN INFO   VILDT & JAGT   LINKS   ADMIN. 27-09-2010 2 online ! Kronvildtinformation HJEMMESIDEN ER UNDER OPDATERING   DJ-opfordring: Driv ansvarlig kronvildtjagt Jagtsæsonen begynder den 1. september. Mange jægere skal af sted efter ænder eller gæs, men i nogle egne af landet er 1. september startskuddet til jagten på de store hjortevildtarter – ikke mindst kronvildt. Meget debat hen over sommeren har fokuseret på forskellige hjortevildtgruppers forslag til nye lokale jagttider. De gældende jagttider kan ses i jagttidsbekendtgørelsen. Som det fremgår her af, er de nugældende jagttider fastsat for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2010, det betyder, at ingen af de forslag, der har været bragt frem til Vildtforvaltningsrådet, er trådt i kraft til den kommende jagtsæson! - I det nuværende forvaltningsarbejde med vores store hjortevildt bliver vi som jægere målt og vejet af de andre organisationer i Vildtforvaltningsrådet. Når vi kommer til 2012 SKAL vi have vist, at vi har rykket os, ellers tør jeg ikke tænke på, hvilke indgreb der kommer fra Vildtforvaltningsrådet, udtaler Norbert Ravnsbæk, formand for Jægerforbundets hjortevildtudvalg og fortsætter: - Centralt står målet om at øge andelen af større og ældre hjorte i bestanden. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er en del af Vildtforvaltningsrådets medlemmer, som kigger meget skævt til septemberjagten på hjort! Jeg forstår dem godt, når vi nogle gange oplever, at jægere arrangere selskabsjagter midt i vildtets brunstperiode. Ligeledes synes jeg selv, at det er beskæmmende, at nogle jægere ukritisk og uhæmmet skyder en hver hjort, der måtte komme for i løbet af september! Norbert Ravnsbæk er selv meget ivrig kronvildtjæger, og han lægger da heller ikke skjul på, at han selv skal af sted, når lejligheden byder sig i løbet af september: - At sidde på anstand efter brølende kronhjort en morgen, hvor luften er ”sprød”, som det kun forekommer på denne årstid, er en oplevelse, jeg aldrig håber at miste som jæger! Men jeg er meget bevidst om, at afskydningen skal være fornuftig, men kommer den gamle hjort for, så er der ingen tvivl om, at jeg vil nedlægge ham med stolthed! Knud Petersen, formand for den vestjyske hjortevildtgruppe, som er kommet med et af de meget omtalte forslag til justering af jagttider fra 2010 supplerer: - Her i Vestjylland står vi med en række meget svære udfordringer for at nå målene til Vildtforvaltningsrådets tilfredshed inden 2012. Vi har en meget stor bestand af kronvildt, i nogle områder for stor en bestand. Til gengæld har vi kun meget få hjorte med en ”anstændig” alder. I den regionale hjortevildtsgruppe er vi derfor i samråd med jægerne lokalt fremkommet med et forslag til justering af de lokale jagttider på kronvildt, som skal imødekomme disse udfordringer. Disse lokale jagttider er som bekendt ikke trådt i kraft endnu – men jeg skal på det kraftigste opfordre til, at egnens kronvildtjægere allerede fra 1. september efterlever intensionerne i vores forslag! - Det vi lægger op til er, at jagten i brunstperioden fra 1. september til 15. oktober udelukkende drives som anstands- og pürschjagt. Derved vil vildtet blive forstyrret mindst muligt, samtidigt med at vi som jægere har den fornødne tid til at udvælge det rigtige dyr. I vores område er det vigtigt, at vi koncentrerer afskydningen på de helt unge dyr samt naturligvis høster af de helt store og gamle hjorte, opfordrer Knud Petersen og tilføjer:  - I år er det ikke lovligt at skyde kalve før 1. oktober, og det skal vi naturligvis respektere, men det står en hver vestjysk kronvildtjæger frit for kun at nedlægge helt små eller virkelig store hjorte. Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre alle til en fornuftig og ansvarlig jagt på kronhjorte i september og selvfølgeligt resten af sæsonen, . Tilbage står kun at ønske knæk og bræk forud for årets jagtsæson, og står du og skal på kronvildtjagt så husk at læse s. 29-48 i Jægers septembernummer grundigt, før du tager af sted. Kilde Mads Flinterup   En stærk kronhjort, som er mange jægeres helt store drøm at nedlægge. FOTO: STEEN AXEL HANSEN    Klelund Plantage kommer under hegn – den frie natur taber Sofie Kirk Christiansen, der igennem en årrække har kæmpet for at få lov til at etablere Danmarks største dyrehave, har nu fået Naturklagenævnets ord for, at hun uden at komme i karambolage med gældende lovgivning kan indhegne omkring 1.400 ud af plantagens godt 1.650 hektar. Tilladelsen til dyrehaven blev oprindeligt givet af Vejen og Varde Kommuner, men såvel Jægerforbundet som Danmarks Naturfredningsforening og en lang række naboer klagede over beslutningen til Naturklagenævnet, men forgæves. - Jeg har i dag modtaget besked om, at nævnet har valgt at stadfæste kommunernes afgørelse, og dermed ser sagen ud til at være tabt, siger Jægerforbundets formand og tilføjer: - Vi har nu seks måneder til at beslutte, om vi vil prøve sagen ved domstolene, men jeg må erkende, at det er en ret klar afgørelse, som nævnet er kommet med, så vi skal selvfølgelig overveje nøje, om vi er villige til at ofre de penge, som en retssag koster. Kun et ud af ni medlemmer af Naturklagenævnet mente, at kommunernes tilladelse skulle omstødes, og Ole Roed Jakobsen mener, at afgørelsen i sidste ende betyder, at den frie natur står tilbage som taber. - Jeg frygter, at denne afgørelse betyder, at vi fremover kommer til at se flere store private dyrehaver dukke op i den danske natur, og det er bestemt ikke i vildtets interesse. Den frie bevægelighed hindres, idet man jo både hegner vildt inde, men nok så væsentligt også hegner vildt ude. Omkring Klelund Plantage betyder det blandt andet, at krondyrene får sværere ved at sprede sig østpå med Klelund som midlertidigt opholdssted, hvilket er stik imod de ønsker, der er fra politisk hold. Jeg synes derfor, der er god grund til at få folketingspolitikerne i tale, så lovgivningen og de naturpolitiske ønsker for fremtiden begynder at hænge sammen. Når det så er sagt, så vil jeg da ønske ejerne tillykke med en meget klar afgørelse og det er mit inderlige håb, at der fra alle sider bliver en god og konstruktiv dialog med områdets naboer og jægere, slutter Jægerforbundets formand.Kilde/DJ/-HUS Naturklagenævnet har netop givet grønt lys til at indhegne 1.400 hektar skov i Klelund Plantage. FOTO: JOHANNES RYSGAARD      Fortsat mulighed for tilladelse til regulering af skadevoldende kronvildt 17-06-2009   Landmænd, der rammes af markskader forvoldt af kronvildt vil også fremover kunne få en tilladelse til at regulere et mindre antal kronkalve. Skov- og Naturstyrelsen har siden 2005 kørt en forsøgsordning, hvorefter der i områder, hvor kronvildtet forvolder væsentlige skader på markafgrøder, er givet tilladelse til regulering af et mindre antal kronkalve. Denne ordning bliver nu videreført på mere permanent basis, sådan at man i sommeren 2009 stadig vil kunne få tilladelse. De nye tilladelser vil blive udstedt på baggrund af de samme rammer, som var fastsat i forbindelse med forsøgsordningen. ”Det har vist sig at være et godt værktøj at have i bortskræmningskassen. Med det her tiltag får landmanden en bedre mulighed for selv at gøre noget for at holde kronvildtet væk fra sine marker”, siger Sandor H. Markus , vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen. I visse områder af landet er der nogle ret tætte bestande af kronvildt, og det gør at presset på landmændenes marker, der indeholder let tilgængelig og kalorierig føde for kronvildtet, er forøget. Ordningen gælder i perioden 15. juli til 31. august og i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang, men kræver altså en forudgående tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Skema til brug for ansøgning om tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder kan findes herunder Ansøgningsskema til tilladelse til regulering af skadevoldende kronvildt  (pdf) Læs mere om krondyr   Regulering af skadevoldende kronkalve Landmænd, der rammes af markskader forvoldt af kronvildt vil også fremover kunne få en tilladelse til at regulere et mindre antal kronkalve. Skov- og Naturstyrelsen har siden 2005 kørt en forsøgsordning, hvorefter der i områder, hvor kronvildtet forvolder væsentlige skader på markafgrøder, er givet tilladelse til regulering af et mindre antal kronkalve. Denne ordning bliver nu videreført på mere permanent basis, sådan at man i sommeren 2009 stadig vil kunne få tilladelse. De nye tilladelser vil blive udstedt på baggrund af de samme rammer, som var fastsat i forbindelse med forsøgsordningen. - Det har vist sig at være et godt værktøj at have i bortskræmningskassen. Med det her tiltag får landmanden en bedre mulighed for selv at gøre noget for at holde kronvildtet væk fra sine marker, siger Sandor H. Markus, vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen. I visse områder af landet er der nogle ret tætte bestande af kronvildt, og det gør, at presset på landmændenes marker, der indeholder let tilgængelig og kalorierig føde for kronvildtet, er forøget. Disse områder ligger typisk i Himmerland, Kronjylland, Midtjylland, Vestjylland, Blåvandshuk og Trekantsområdet. Siden ordningens start i 2005 har det samlede antal af ansøgninger om kalveregulering i de nævnte områder været 8, 5, 6 og ikke mindre end 51 sidste år. I nogle tilfælde er der udstedt tilladelse til at nedlægge mere end én kronkalv. Der har alle årene været god overensstemmelse mellem antal ansøgninger og givne tilladelser, mens antallet af nedlagte kalve hvert år fra 2005-2008 har ligget betydeligt under det tilladte antal med henholdsvis 15/4, 11/4, 9/5 og 91/55. - Forklaringen på det markant stigende antal ansøgninger om regulering af kalve i 2008 skal søges i en øget opmærksomhed på muligheden fra specielt landbrugets side, hvilket er meget naturligt, da markskaderne jo netop angår landmændene, siger Sandor H. Markus og fortsætter: - Selv om der rundt om på Skov- og Naturstyrelsens enheder er blevet udstedt en hel del tilladelser, skal man være opmærksom på, at det kræver forudgående anvendelse af skræmmemidler at få udstedt en reguleringstilladelse på kronkalve. Ordningen gælder i perioden 15. juli til 31. august og i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. I skrivende stund har Skov- og Naturstyrelsen allerede fået en del ansøgninger ind og har også ekspederet flere af dem. KildeDJ/MSJ     Hjortevildtgruppernes formænd Område  Navn  Adresse  Telefon  E-mail            Nordjylland  Tage Espersen  Marianes vej 3,  7752 Snedsted  97 93 14 29  tage-es@hotmail.com               Himmerland  Elisabeth Svendsen  Erstedvej 10,  9520 Skørping  96 86 20 30/20 96 86 70  es@lindenborg.dk              Vestjylland  Knud Pedersen  Galtmosevej 3,  6973 Ørnhøj  97 38 64 44/40 79 64 44  kk-p@mail.dk              Djursland  Lars Keiser  Tustrupvej 11, Hemmed,  8585 Glesborg  86 38 60 41/20 24 47 44  Fax: 86 38 68 41  larskeiser@c.dk              Midtjylland  Jens Peter Lubker  Lærkevej 4,  7173 Vonge  75 80 31 81/20 28 67 20              Sydjylland  Ulrik Baunsgård  Birkebækparken 11,  7260 Sdr. Omme  75 34 87 37/51 34 74 06  fam.baunsgaard@paradis.dk              Sønderjylland  Jens Hangaard Nielsen  Havnebjergvej 4, Oksbøl  6430 Nordborg  74 45 35 68/40 58 64 58  jens@hangaard.dk            Nordsjælland  Ivan Møller  Ibisvej 16,  3120 Dronningmølle  49 71 87 51/23 93 03 12  imille@mail.tele.dk              Sydsjælland  Jesper Jensen  Fynsvej 4,  4270 Høng  21 62 52 09  jje@jaegerne.dk              Fyn  Hans Chr. Nielsen  Guldbjergvej 68,  5400 Bogense  29 23 08 11  jagt@nielsen.mail.dk            Bornholm  John Walther  Klintebyvejen 10,  3730 Nexø  56 49 37 88/50 73 47 69  jwpost@dlgmail.dk            Lolland Falster  Rune Rübner-Petersen  Ved Hamborg Skoven 5,  4800 Nykøbing F.  54 85 09 78/ 40 31 42 21  fuglsang.rrp@mail.dk      Kronhjorte nedlagt på naboterræn 06-01-2009 kl. 08:00   Et usædvanligt groft tilfælde af ulovlig jagt har fundet sted i Kragelund Mose ved Bække. En formiddag kort inden jul nedlagde en lokal jæger to kronhjorte – en seksender og en 12-ender – langt inde på nabojægerens jord. Jægeren har jagten på en lille moseparcel i området, hvor han havde sat sig ud om formiddagen sammen med en jagtkammerat. Herfra er han gået ind på naboarealet, hvor de to hjorte er nedlagt, og hvorfra jægeren efterfølgende forsøgte at bjærge de to dyr ubemærket hjem. Heldigvis blev hændelsen observeret af en årvågen nabo, der efterfølgende kontaktede den egentlige jagtberettigede på arealet, Uffe Nissen fra Gørding. - Naboen hørte fire riffelskud klokken halv elleve om formiddagen, men kunne ikke umiddelbart se, hvad der var sket. Da der kort efter kører en bil med hestetrailer på ud i området, tager han derud igen, og overrasker jægerne, der sammen med to medhjælpere er ved at læsse kronhjortene, fortæller Uffe Nissen. - Den ene af hjortene er allerede i traileren, og den anden er de ved at trække derhen. Tydelige slæbespor afslører i begge tilfælde, at hjortene er nedlagt henholdsvis 100 og 200 meter inde på min jagt, hvilket jægeren også erkendte under vores efterfølgende samtale, lyder det videre fra Uffe Nissen, som har anmeldt sagen til politiet. Politiet har efterfølgende været på stedet, hvor både slæbespor og schweiss tydeligt gengav, hvad der havde fundet sted. - Jeg kan bekræfte, at vi har sigtet den pågældende jæger for brud på jagtloven. Vi har besigtiget åstedet, og der er ingen tvivl om, at der foreligger et tilfælde af ulovlig jagt. Derfor er der nu rejst tiltale mod vedkommende, ligesom vi har inddraget hans jagtriffel, beretter Johannes Schlüter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Ribe afdeling, der har efterforsket sagen. Efter almindelig praksis kan den tiltalte jæger forvente en bøde på typisk omkring 3.000 kroner, konfiskation af den anvendte riffel samt en frakendelse af retten til at løse jagttegn i en årrække. Men Uffe Nissen overvejer desuden, om han skal anlægge en erstatningssag. - Jeg har mistet en jagtmulighed, og synes, at 3.000 kroner til statskassen er billigt sluppet for at have nedlagt to hjorte, der ville have kostet mindst det tidobbelte at nedlægge, hvis man skulle købe afskydningsretten på legal vis, for eksempel på et gods. Derfor synes jeg, at det vil være rimeligt med en erstatning, udtaler han. Hans Kristensen To flotte hjorte, der havde fortjent en bedre skæbne end at blive nedlagt på ulovlig jagt. FOTO: UFFE NISSEN   Stort udtag af krondyr 04-01-2009 kl. 08:00 I 2008 var der en del debat om størrelsen af kronvildtbestanden i Gludsted Plantage. De lokale landmænd var af den overbevisning, at der burde skydes langt flere dyr. Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, hvorunder Gludsted Plantage hører, har forsøgt at komme landmændene i møde ved at arrangere i alt fire bevægelsesjagter i denne sæson. Bevægelsesjagt er et forholdsvis nyt fænomen på distriktet, men på grund af det ønskede store udtag af kronvildt er jagtformen meget velegnet. Således også den 16. december, hvor der blev sat ny rekord med 27 krondyr (og to ræve) på paraden (den hidtidige rekord var fra januar 2008, hvor Prins Henrik og hans gæster nedlagde 25 krondyr). Der var tale om 15 kalve, 11 hinder og en spidshjort. I henhold til parolen må der kun nedlægges fra og med kronebærende hjort, men den dag var der – som i hovedparten af decemberdagene 2008 – meget dunkelt og diset, og spidserne på hjorten var af pegefingerlængde. - Der er kraftige opfordringer fra de omkringboende landmænd til at skyde hårdt af bestanden, og derfor går vi målrettet efter, hvad kan benævnes som produktionsapparatet, nemlig hinderne og selvfølgelig også kalvene, beretter skovrider Poul Ravnsbæk (vil man vide mere om betydningen af den rette afskydning, så klik www.rijagt.dk, vælg menupunktet kronvildtdebat i nederste, højre hjørne, og klik dernæst på ”Afskydningsmodeller” i højre spalte, red.). I januar vil der blive yderligere to bevægelsesjagter, og det er Ravnsbæks forhåbning, at det totale udtag ender på cirka 70 krondyr Kilde DJ/.MAX STEINAR På billedet mangler to af de i alt 27 krondyr, som faldt på den sidste bevægelsesjagt i Gludsted Plantage. FOTO: MAX STEINAR  Besøg Max Steinar hjemmeside       Statsskovdistrikt tæt på målet om mange kapitale kronhjorte 28-12-2008 kl. 08:00 Det daværende Oxbøl Statsskovdistrikt (det nuværende Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk) satte sig et mål for 10 år siden: man ønskede at få 40-50 modne pladshjorte på de i alt godt 16.000 hektar, som udgør Oxbøl Reservatet (styrelsens areal plus Forsvarets øvelsesområde). Metoden var at friholde mellemhjortene for afskydning. Det var der dengang mange lokalkendte jægere, der trak på skulderen af. Man mente ikke, at genetikken i de vestjyske hjorte var til ret meget mere end gevirer med12 ender. Derfor var der også en vis utilfredshed med, at kravet til de otte konsortier på distriktets område var og er, at hjortene minimum skal være 12-endere før de må nedlægges. Men for et par år side blev den første 18-ender observeret, og i dag er man tæt på målet, beretter vildtkonsulent Ole Daugaard. - Vores vurdering er, at vi har cirka 30 hjorte, som er 10 år eller ældre. Så der er virkelig sket noget, siden vi for cirka 10 år siden besluttede at skåne de mellemaldrende hjorte, fortæller Ole Daugaard. - Meget tyder på, at vi om cirka fem år er oppe på over 40 voksne hjorte i bestanden. Udover, at der er blevet betydeligt flere udvoksede hjorte i bestanden, kan man i Oksbøl området opleve noget så sjældent som hjorte, der dør af alderdom: Vi har fundet nogle få selvdøde og aflivet andre, som vurderes til at have været mellem 17-22 år. Det er et succeskriterium for os, at jagttrykket på de voksne hjorte er så beskedent, at nogle af dem får lov at leve så længe, fastslår vildtkonsulenten. - Flere voksne, jævnbyrdige hjorte betyder også, at brunstkampene kan blive så voldsomme, at det får dødelig udgang for en af de kæmpende hjorte, og på den konto mister vi enkelte dyr hvert år. I takt med, at fredningen af de mellemaldrende hjorte har givet flere voksne hjorte i bestanden, er kvaliteten af trofæerne steget markant for de få hjorte, der nedlægges hvert år. Der er tale om gevirvægte på 6-8 kg. og enkelte er opmålt til over 200 points. Samtidig med at andelen af voksne hjorte i bestanden er steget, er tidspunktet for brunstens start rykket frem med alle de fordele, det indebærer for bestandens trivsel. - For godt 10 år siden fortalte en ekspert med kendskab til egnens kronvildt mig med alvorsfuld stemme, at den 10. oktober kl. 10 om aftenen kunne man være sikker på at høre hjortene brøle. I dag kan man næsten være sikker på ikke at høre noget, for da er brunsten stort set slut. DJ/Kilde Max Steinar   31-08-2008 Lovgivning eller frivillige aftaler - hjortevildtforvaltning til debat - Jeg har hørt, at der er nogle regionale hjortevildtgrupper, der går med tanker om lovgivningsmæssige fredninger af kronhjorte i september, og jeg vil gerne slå helt fast, at vi i Jægerforbundet siger nej til det. Vi lavede sidste år et forlig i Vildtforvaltningsrådet på nationalt plan, der indebærer, at der ikke vil blive fremsat lovforslag på dette område i seks år. Det forlig skal ikke brydes af lovforslag på regionalt plan, så sådan et tiltag vil blive sendt tilbage til hjortevildtgruppen med besked om, at deres opgave går ud på ad frivillighedens og dialogens vej at opnå de samme resultater. Sådan sagde Jægerforbundets formand som en reaktion på et indlæg fra salen, da hjortevildtgruppen Himmerland torsdag den 28. august havde inviteret til debatmøde med fem af vildtforvaltningsrådets medlemmer. Indlægget kom fra Ole Bach, Nibe, der gerne så, at dåvildtet får etableret en egentlig bestand i de vesthimmerlandske hedeområder, og derfor mente han, at de bør fredes i en treårig periode vest for den nord/sydgående motorvej og nord for Skivevejen. Og Ole Bachs forslag gjorde det temmelig klart, at der i Vildtforvaltningsrådet fortsat er markante forskelle på, hvordan man skal hjælpe sådan en bestand på vej. Ole Roed Jakobsen uddybede efterfølgende sit svar og sagde, at Jægerforbundet naturligvis bakker op om etablering af nye bestande, som Ole Bach foreslog, men at det er afgørende for ham og jægerne, at det sker via hjortevildtgrupperne og lokale, frivillige aftaler, og der skiller vandene så – i hvert fald i forhold til Danmarks Naturfredningsforening, der var repræsenteret ved vicepræsident Poul Hald Mortensen. - DN ser helst, at hjortevildtforvaltningen i Danmark sker via lovgivning, og det gør vi, fordi vi ved, at lovgivning virker. Men vi anerkender naturligvis også, at der et forlig, som rækker fem år frem i tiden. Og arbejdet i hjortevildtgrupperne fortjener al ære og respekt. Jeg håber virkelig, at det giver resultater, for viser det sig om fem år, at det ikke er tilfældet, så kommer der altså andre boller på suppen, sagde Poul Hald Mortensen. Godt 40 personer var mødte op til aftenens arrangement, der selvfølgelig havde områdets hjortevildtforvaltning på programmet, og blandt de emner, som tilhørerne bragte op var netop særfredninger, hegninger og ikke mindst erstatningsordninger for markskader. Om det sidstnævnte sagde Henrik Berthelsen fra Dansk Landbrug, at han satte sin lid til, at den nye miljøminister er mere forstående end forgængeren Connie Hedegaard. - Dengang fik vi at vide, at markskader ”bare var noget, som landmændene måtte lære at leve med”. Men den går altså ikke længere. Markskaderne er et stort problem, der fylder mere og mere for flere og flere, og det skal vi have løst. Om det så skal ske via erstatninger, vildtagre og fodermarker inde i skovene eller øget afskydning, må vi finde ud af i Vildtforvaltningsrådet, men det er noget, der skal løses, for det kan ganske enkelt ikke passe, at det er nogle få personer, der personligt skal betale for, at resten af landet vil have mere kronvildt i den danske natur, konstaterede Henrik Berthelsen. Henrik Berthelsen fik blandt andet støtte til den sidste betragtning af Bjarne Klausen fra Dyrenes Beskyttelse, som heller ikke finder det rimeligt, at nogle få landmænd skal stå med hele udgiften for en øget kronvildtbestand. I øvrigt en kronvildtbestand, hvor hjortene ikke skal jages i septemeber måned i fremtiden, hvis det står til Dyrenes Beskyttelse. - Det er der to vigtige grunde til: For det første er septemberjagt på hjorte i mit hoved jagt i brunstperioden, og det kan vi ikke have. Fuglene er beskyttet af internationale regler i deres yngleperioder, og jeg er overbevist om, at det samme vil komme til at ske for pattedyr og altså dermed kronvildt. For det andet giver septemberjagten en skævvridning af bestanden, fordi det er de store hjorte, der bliver skudt i denne måned, så Dyrenes Beskyttelse ønsker at stoppe hjortejagt i september. Hjortevildtgruppe Himmerlands formand, Elisabeth Svendsen, der til daglig er jagtchef på Lindenborg Gods, brød sig ikke om den tanke, som hun mener, vil få nogle uheldige konsekvenser. - Det er i september, vi på en skånsom måde kan komme tæt på og foretage en selektiv afskydning af hjortene. Hvis vi skal vente til oktober, bliver det nødvendigt at drive med dyrene, for der sidder de i tykningerne og forsøger at komme til hægterne efter at have tabt 30-40 kilo under brunsten. Den forstyrrelse, som vil ramme ALLE dyrene, da vi jo ikke længere kan se, hvor de står, vil med en efterfølgende hård vinter kunne betyde, at flere dyr går til af sult, da de ikke har haft ro til at få genopbygget fedtreserverne, så set fra mit synspunkt, er en septemberfredning bestemt ikke uproblematisk, sagde Elisabeth Svendsen. Den bekymring får dog ikke Jane Lund Henriksen fra Friluftsrådet til at ændre holdning. Også hun ønsker kronhjortene fredet i september måned, men hendes argument for at stoppe for hjortejagten i september var et lidt andet. - Et stop for septemberjagten vil give langt flere danskere mulighed for at opleve store hjorte i naturen under brunsten, og vi vil gerne sikre, at så mange som muligt får adgang til det storslåede sceneri, som naturen her kan tilbyde, sagde Jane Lund Henriksen og tilføjede: - Jeg ved godt, at det i givet fald vil føre til endnu flere markskader, men jeg tror og håber på, at vi fremover - nu hvor vi også er repræsenteret i de regionale hjortevildtgrupper - kan være med til at finde nogle løsninger på det problem. Og dermed endte debatten igen ved markskaderne, som Ole Roed Jakobsen havde en klar holdning til. - Jeg har fuld forståelse for de store trængsler, som visse landmænd er udsat for, men hvis der skal etableres erstatningsordninger, så er det ikke jagttegnsmidlerne, der skal i spil, som nogle har foreslået. Når ønsket er mere kronvildt til befolkningen, så må der også findes penge på finansloven til erstatninger til de berørte landmænd. Det er ikke jægernes penge, der skal finansiere det, sluttede Ole Roed Jakobsen. Kilde Danmarks Jægerforbund/-HUS   Fodermarkplaner foreløbigt strandet 30-08-2008 Som omtalt på hjemmesiden den 2. august har landmænd omkring Gludsted Plantage lavet et kollektivt ramaskrig: nu vil de ikke længere være leverandører af foder til den store bestand af krondyr, fordi der praktisk taget ikke er saftigt grønt at finde for dyrene i den 3.424 hektar store nåletræsplantage. Plantagen kom ved sammenlægningen af skovdistrikter ind under Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland (det tidligere Feldborgdistrikt). Herfra har vildtkonsulent Steen Fjederholt og hans kollegaer for længst erkendt problemet. - Vi havde faktisk forsøgt at få en dispensation til at kunne udlægge 25-30 hektar til foderagre, men har i første omgang ikke fået tilladelsen. Da plantagen er fredsskov, kræver det en dispensation fra skovloven, og det er driftskontoret centralt i Skov- og Naturstyrelsen, som administrerer skovloven i forhold til statsskovene, fortæller Steen Fjederholt. Ifølge skovloven må 10 procent af en skov udlægges til pyntegrønt (og 10 procent til naturarealer og 10 procent til såkaldt naturlig tilgroning), hvilket slet ikke er udnyttet i Gludsted. SNS, Midtjylland, håber derfor at kunne få accept til - eventuelt i en forsøgsperiode - at etablere aflastningsarealer og dermed bidrage til kronvildtets foder. - Ja, vi håber på en form for dispensation, for hvis vi ikke må bruge gødning – hvilket man må i pyntegrønt – så vil den meget magre jord i plantagen gøre kvaliteten af afgrøden meget tvivlsom, mener Fjederholt. I alt fem og en halv hektar, der i forvejen var i landbrugsdrift, er udtaget af forpagtning og udlagt til foderagre, så distriktet har i mindre skala forsøgt at gøre noget. I Nordre og Søndre Feldborg plantager har distriktet i årevis udnyttet brandlinierne til vildtagre. Der er i dag knap 25 hektar vildtagre i form af brandlinier. Dertil kommer at cirka 10 hektar landbrugsjord i år er udtaget af forpagtning og tilsået med henblik på aflastning. Kilde Max Steinar  Besøg Max Steinar hjemmeside klik på navn.   Midtjyske landmænd klager deres nød til miljøministeren 02-08-2008 Bægeret er mere end fuldt. Det er konklusionen på det brev, en række midtjyske landmænd med jord op ad Gludsted Plantage drager i det brev, de torsdag den 31. juli sendte til miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Landmændene ønsker, at miljøministeren giver Vildtforvaltningsrådet et pålæg om at løse de helt urimelige forhold, de føler sig udsat for, fordi den stadig tiltagende bestand af krondyr i plantagen volder dem meget store problemer. I år er problemet på grund af den tørre sommer blevet ekstra udtalt, fordi krondyrene i hundredtal søger ud af den knastørre nåletræsplantage for at søge føde på de ofte kunstvandede korn- og kartoffelmarker. - Nu ønsker vi handling, erklærer talsmanden for landmændene, Ole Tranberg, som sidder som landbrugets repræsentant i Kronvildtgruppe Midtjylland. - Vi har i en årrække hørt diverse toprepræsentanter for forskellige grønne organisationer give os ret i, at forholdene er urimelige, men der er ikke sket ét eneste konkret tiltag. Det bliver altså bare ved festtalerne! - Godt nok har mere eller mindre alle herude på den vestlige side af plantagen i år fået tilladelse til at skyde to kalve, men det løser ikke problemet og er for mig at se lidt en panikløsning, fordi Skov- og Naturstyrelsen nu erkender problemets omfang. I henvendelsen til miljøministeren fastslår Ole Tranberg – overraskende for mange – at det ikke er en erstatningsordning, han og hans kollegaer er interesseret i. Han mener, en sådan ordning vil drukne i bureaukrati og formynderi. - Nej, vi mangler ganske simpelt en målsætning for, hvor mange krondyr der bør være inden for en vis arealenhed - i det her tilfælde en plantage som Gludsted. De grønne organisationer har meldt ud, at de ønsker mere kronvildt i Danmark. Fint nok – men hvor mange bør der være pr. arealenhed? Indtil nu har hele området virket som ét stort eksperimentarium. Men eksperimentet er vel at mærke blevet udført på os landsmænds bekostning. Når flere hundrede krondyr aflægger besøg hver eneste nat i flere døgn, så er der ikke mere mark at eksperimentere på! Konkret ønsker Ole Tranberg to ting: Han ønsker bestanden i Gludsted Plantage halveret, og han ønsker en debat om, hvorfor Skov- og Naturstyrelsen ikke selv gør blot det mindste for at brødføde den meget store bestand af krondyr inde i plantagen. - Nu har vi bedt miljøministeren om at lade sit rådgivende udvalg – Vildtforvaltningsrådet – komme med løsningsforslag. Det skal meget gerne være forslag, som kan forhindre, at vi i den næste dyrkningssæson bydes lige så groteske vilkår på grund af krondyrenes hærgen, som vi har oplevet i år, fastslår Ole Tranberg. Her kan du læse hele brevet til miljøminister Troels Lund Poulsen  Kilde Max Steinar Besøg Max Steinar hjemmeside klik på navn. Link   Artikler fra LandbrugsAvisen  vedr. problemer med kronvildt Klik på grafik LandbrugsAvisen LandbrugsAvisen Kronvildtet æder løs på markerne.Problemet er kendt af alle, men løsninger mangler og derfor går en gruppe landmænd selv til miljøministeren Af Elin Pilegaard   LandbrugsAvisen 22-8-08 Vildtproblemer skal løses lokalt Henrik Bertelsen savner som Dansk Landbrugs repræsentant konkrete tal på tabene fra lokalt hold.   LandbrugsAvisen Kronvildt æder foderet til Mads Helms øko-køer Markskader Af Elin Pilegaard Med et årligt tab på op til 200.000 kr. er Mads Helms frustreret over det stærkt stigende antal krondyr. Klik på tekst for link   LandbrugsAvisen Høje udbytter, men krondyr koster dyrt .Bestanden af krondyr burde reguleres kraftigt, mener Jacob Hougaard.   LandbrugsAvisen Hjorte åd afgrøder for 100.000 kr 300 kronhjorte åd tre hektar kartofler og fem hektar byg. Det kostede landmanden 100.000 kr.   Dagbladet Ringkøbing-Skjern Kronvildt æder rub og stub 250-300 på en gang sætter sine spor i landmandens marker. Se også videoen til denne artikel.   Kronvildt på Jyske Ås i fremgang Af: Michael Sand netnatur.dk   Berlingske Naturen har plads til mere vildt siger Poul Hald-Mortensen, vicepræsident i Danmarks Natur- fredningsforening.   Berlingske Mandag den 27. december 2004 Antallet af krondyr er steget helt vildt   Danmark såvel som i det øvrige Europa, er der et stigende problem med hjorte. Disse problemer inkluderer påkørsler af dyr langs vejene og hjorte, der søger føde på landbrugsarealer og dermed giver landmændene et økonomisk tab som følge af skader på afgrøderne   Klik på ovenstående link